Christian IVs rejse til Finmarken - 7. juni 1599

Den 7 blev Vinden Sønden stadig med Kuld og Væde. Imod Aftenen ved 6 Slet saae vi gaae for Vinden, en og en halv Ugesiøs borte, et temmeligt Skib, hvilket vor Capitain vilde strax lade giøre Seil efter med Flaaden; gav derfor Løsen med eet af Stykkerne, og lagde strax alle Skibene for Vinden, og giorde største Flid at følge Victor, som førte aleene sit Mersseil og Fokkei men der vi havde forfulgt samme skib tre Timer, og ganske lidet det kunde paahale, blev vor Capitain til Sinds at føre alle Seil, som mueligt var, og aleene med Victor opseile Skibet, hvilket snart skeede. Der vi fik det nærmere at see, kunde vi vel tænke, at det var Engelsk, og lod vor store Flag flyve, i den tanke, at dersom hans sag var ret og god, han da strax skulde stryge, og komme om Bordei men det agtede han ganske ringe, og satte ikke paa at seile, men stak ogsaa sit Engelske-Flag ud, og omslog sit Skandseklæde, som var af rødt engelsk, og gik slet omkring Skibet fra Stavnen til roret, hvoraf vi kunde formerke, at han ikke havde i Sinde at lade sig tage uden Modstand. Da vi saae hans Forsæt, brugte vi al Kunst og Flid, som vare os mueligt, for at faae ham indhent; thi det giordes altsammen behov, fordi han var meget vel beseilet for een Vind; da gik Victor hannem altid en streg tilforn, saa vi paa det sidste imod Eftermiddag hannem saa nær kom, at han kunde aflanges med en halv Cartau. Blev derfor to Stenstøkker henrettet til hannem, og det første stillet midt paa hans Skonsar-Seil, og efterdi Søen gik noget hul, trefte første Skud for sidt ved 20 eller 30 favne. Dersom Kuglen havde reyst sig, kunde han deraf vel kundet fange Skade. Det andet Skud blev rettet paa hans store Merskurv, hvilket ogsaa slog Feil, thi han var kommen med en liden Graade udi god Fart, og vort Skib var tørnet ved det første Skud. Vi havde forment, at han skulde have skudt igien; men han var klogere, enddog han alle sine Støkker havde udlagt. Efterat disse Skud vare skudt, lod han strax sette sit Bramseil over den store Mast, og et desligeste for paa hans Bogsprid over Blinden, lod give Vand udi Seilene, og spile dem ud med Bomme, saa at intet blev forglemt, som bruges kunde at undseile. Paa Victor og de andre udi Flaaden giordes det samme, og var idelig fire Baadsmænd paa den store Raa, som droge Vand med Spander og begydede Seilene. Da Klokken var henimod 12 om Natten, fik vi en temmelig Graade, saa at udi en stakket Tid naaede vi jevnsides imod hannem, og kunde ham vel beskyde. Der han nu saae, at Fordelen var hannem reent betagen, saa at han enten maatte værge eller overgive sig, blev han til Sinde, da han saae, at vi vare ham for for stærke, at stryge og legge op imod os; dog vilde vor Capitain ikke lide derpaa, men mente, han maatte have Skielmerier l Sinde, lod derfor alle Støkker giøre Ferdig, som mestendels vare ladte med Lenke- Lod og Stangkugler, og blev Forordning giort med Knegte, og folket befalet, at den meste Deel skulde gaae ned i Lasten, uden de, som skulde regiere Seilene og Skytset. Der samme Engelske nu var nær, lod han sine Trom[p]eter blæse, og begyndte at sette sin Baad ud, og kom os om Borde med nogle ringe Baadsmænd, hvilke fik den besked, at skulle hente deres Skipper. Da han nu kom, lod han sig med ingen Rædsel fornemme, men paastod at han havde anseet os for at være Dynkerker, lod see sit Pas, givende tilkiende, at det var et af de tolv Companieskibe, som seilede til Rysland til St. Nicolaum, og vare for to Dage siden ved en Taage kommen fra Flaaden, løb paa sit rette Streg imod Vardøen. Med dette svar lod vor Capitain sig nøie, og gav ham løs, dog lod besee Skibet tilforn, hvilket befandtes vel udrustet, som havde 28 Støkker og 86 Mand, et skiønt nyt skib, og god Redskab. Denne Seilads satte os 12 Ugesiøs tilbage, og paakom os om anden Dagen, som var