Christian IVs rejse til Finmarken - 28. maj 1599

Den 28, som var anden Pindsedag, imod Middag, rommede sig Vinden igien til Sydvest, og siden til Sønden, dog med ringe Blæst, og løb vi den Dag og Nat imod Vardøen, at vi der indkom, og satte der tredie Pindsedag Morgen ved 3 Slet. Her var Duen og Papegøien bleven liggendes, efter vor Capitains Befaling,hvilke imidlertid havde anholdt en Hollandsk Baad af Serdam paa to Mers, som ingen Pas havde, uden eet, der var to Aar gammel. Strax vi havde ladet Anker falde, kom Capitainen paa Duen, og gav sligt tilkiende; men da alting urigtig befandtes, blev Folket affordret, og forsat paa de andre Skibe, og besat igien med danske Baadsmænd. Det havde 18 Mænd med Styrmanden, hvilken blev ihielskudt af en Drabanter af Vanvare, og døde strax. Skibet var beladt med Salt og Viin, og havde ogsaa en stor Sum Penge; det havde været udi Malmis Fiord, og der opskibet en Hob andre Vahre. Eftermiddags drog vor Capitain til Lands, og hvilke af folket der begierede det, og blev strax bestilt Brænde og Vand for Flaaden, og andet af Fisk, der var at bekomme, saa at de dermed havde at bestille til den 31 Majus.

Vardøen er et lidet omflødt stenigt Land, og er fast ligere to Øer end een; thi paa begge sider indløber en Aae, hvilken fordeler det i to dele, at der er ikkun et lidet Steenkast tørt Land imellem. Udi alt kan denne Øe have i sin Omkreds en halv Miil Veis, langagtig, og strekker sig fra Norden til Sydost. Der kan ingen Sted pløies eller saaes for Ufrugtbarheds skyld; thi halvdelen er idel Klipper, dog ikke ret høie, og Halvdelen plat Land, som bær ringe Græs. Der boer ingen, uden de i Vardøhus Fiskeleie, hvilke haver ingen Qvæg, uden nogle faa Geder og Køer, som de opholder om Vinteren med Fiskebeen. Slottet og Byen ligger lavt, at man i Havnen slet intet kan see deraf, førend man kommer imod Sønden, hvor Stranden indskyder. Slottet er lige firekantet, og er hver Kant 80 Fødder, omkring ført med en Ringmur af store Stykker Skiversteen, som er ubehuggen indsat, og imellem fyldt med Grus og Jord, saa bred som 4 Alen, at man kan gaae der oven paa; men ikke i stand at udstaae nogen gevalt. Der staar udi tre Blokhuse, et Bryggers og et Bagerhus, som ere Jordhytter. Væsen og Plads er her ganske ringe, men haver dog et smukt Springveld, hvoraf vi fik Vand til Skibsbehov . Den snevre Plads mellem begge Landene bruges til at tørre Fisk paa, og er dertil giort mange Rekker, hvilke hængte alle fulde af Bergefisk, som ikke endnu vare tørre. Næst hos disse Rekker stode Ladeboder, som vare med aaben Regelverk omkring udi hvilke de kunde strax indlegge Fisken, som hun tørredes efterhaanden, og hvis Tran de giorde af Fiske-Leveren. Her stank og lugtede det meget ilde af denne Fisk og Tran, at vi snart bleve kiede af Stedet, og efterat vi der havde fortøvet tre Dage, og ladet bage Brød, og havde taget Brænde og Vand til Skibsbehov, giorde vi os ferdig til at begive os udi Søen, her blev Hans Kongelige Majestæt besøgt af nogle Finnefogder, iblant var een, som kunne med Ganne-Skyden. De blev hentede paa eet af de Engelske Skibe, Charitas, og fik der forfriskning.