Christian IVs rejse til Finmarken - 15. maj 1599

Den 15, kom vi til en havn. Her mødte os i Søen en Kiøbenhavns Baad, hvis Skib laae inden en Klippe, og beklagede, at en Engelsk giorde hannem stor Skade med Forkiøb med Russerne, hvorfore vi lagde ind der, som han laae og sendte om Borde, og lod Skibet tage, som var paa et Mers, 50 læster, havde Fisk inde, ved 200 Banke saltet, strax blev Folket tagen af Skibet, og sat udi Jern paa Victor, og Skibet bestilt med vort Folk, som skulde fortøve til Under-Admiralens Ankomst, som var samme nat forventendes. Derfra løb vi til Kaldin, en meget skiøn og belegen Havn som er imellem Fieldene og en stor Klippe, som ligger uden for. Der formente vor Captain at finde Skib, men de vare derfra løbet, og en halv Ugsiøs bedre op til en anden havn mellem Klipperne, dog ikke så stor som den forrige, kaldes Oltin, hvor vi bleve vaer to Engelske Skibe, som havde sig indlagt udi en liden Vig i samme Havn under Fieldene, og laae mange Klipper uden for dem, baade blinde og andre. Vinden var god og stærk, og Strømmen med os og syntes vel, at det ikke skulde være raadeligt, at løbe samme Skibe om Borde for en maadelig Klippe, som laae ikkun eet Steenkast fra dem; dog var der ingen Raad paa Færde, at vi jo skulde sette udi Strømmen paa 30 Favne, man løb lige ind imod den Engelske, og stødte paa en blind Klippe med Victor, at der gik omkuld hver anden Mand, der var derpaa, og opflød strax et temmeligt Stykke af Stavnen, og mange Splinter, saa at der blev stor Raaben og Skrigen, og ingen andet vidste eller troede, end at vi der strax skulde siunke til Grunde. Vi løb hid og did, som afsindige Folk og fortvivlede, hverken regnede eet aller andet, og de, som skulde befale noget, kunde for megen Raab ikke blive hørt. Straxs løb man til Pumpen. og befandt, at vi var lek, dog Gud allerrnægtigste, hvilken evindelig være æret, hialp saaledes, at vi kunde raade Vandet med idelig Pompen, og fik et Toug paa Raphael og siden et andet bag ud, og vandt os af; thi Ebben var med os, saa at, da vi vare afløben, kunde vi se Klippen blot, og dersom Skibet havde været svagt, var det umuligt andet, end at det havde skiltes ad. Før vi kom af Klippen, raabte vi til de to Engelske, at de skulde komme om Borde, og efterdi de vare noget langsom, blev der skudt tre Skud til dem, iblant dem naaede eet Gallionen paa det mindste Skib, der beredde sig straxs at komme om borde. De som derfra ankom, bleve her imodtaget; dog var ingen, som gav synderlig agt paa dem. De ginge til, før man vidste, og giorde de Fanger løs, der sad paa Kobrøggen, og menes de havde udi denne Tumult intet got i sinde; men der man blev det vaer, at de vare løsgiorte, bleve de straxs igien indsat. Før vi kom af Klippen, drog vor Capitain hen til den Engelske, og besteg Skibet, udi hvilken var Skipperen selv tredie, som havde tolv Mænd udi Land. Han satte sig til Værge med en Kortelatz, havde ogsaa ladt to Gøtlinger, som stod bag under Kahytten, og var nedvendt paa Overløbet, fulde med Skraadt, og fandtes der tændte Lunter hos, som han havde udi Agt at spilde Folk med; men blev hindret, at han ikke kunde komme til Støkkerne, saa at han med sit Selskab maatte give sig. Dog var det med Nød, at han kunde beholde Livet; thi han fik mange Hug. Skipperen med to Baadsmænd, og en Pøkerdreng, blev slagen udi Jern paa Victor. Udi hans Skib fandtes Salt og Penge for 1500 Daler, med megen Rysk Mynt. Dersom den Skipper havde havt sit Folk udi Skibet, vilde han ikke saa lettelig have sluppet det; thi han endeel af dem havde udsendt til de næste Fiskeleie, disse korn ikke mere tilbage, Det andet Skib var ubevæbnet, havde ikkun to Støkker udlagt, og kom Folket derfra straxs til os om Borde og blev indsat. Derefter om Natten ved 9 Slet blev vi afvunden, og kom for Anker, og blev Lasten omkast, at man kunde vide, hvor Lekken var; dog gik Natten derhen med, og var stor Storm med Hagel, Kuld og Snee, at ingen sig kunde behielpe paa Overløbet. Imod Morgenen fornam vi, at Stavnen var fragiven, og at der ingen Raad var til Lekken, uden at man vilde hugge Bagholtet, dog blev dertil brugt Middel med Poser af Vikker, Bly, Spek og blaat Leer, saa at Vandet blev paa en Maneer, og kunde regieres med Pompen. Denne Dag, som var