Christian IVs rejse til Finmarken - 14. maj 1599

Den 14 om Morgenen ved 3 slet kom vi under Vardøen, og satte vi, hvor vi fandt to Engelænder af Hulle, som laae for Anker, den eene på 2 Mers, den anden paa eet, hvilke bleve strax fordrede til Borde, og da deres Besked fandtes urigtig, i Synderlighed den ene, som havde fisket foruden Lov, bleve de indført paa Victor, og sat fangne. Hvad klæder udi Skibene var, fik Baadsmændene til Priis. Dog det var ikke synderligt; det andet Skib var først indkommen, og havde samme Morgen ladet Anker falde, havde hverken fisket eller handlet endnu med nogen under Nordland. Udi det største Skib fandtes salt Fisk udi Banken af den store Torsk, henved 30 læster, og vel mere end 200 ferske, som laae paa Overløbet, og de samme Morgen havde fanget. Skibet var aftaklet, og Seilene henlagt, maatte vi derfor fortøve, til vores Baadsfolk havde giort Redskaben ferdig, og Skibet besat med Folk, hvilket ikke den Dag kunde skee. Imod Middag drog vor Capitain til Land paa Vardøen, hvor Vardøhus ligger; der saae vi intet andet, end nogle ilde dannede Hytter, somme slet under Jorden ganske armelig, somme af Blokker, dog smaa, lave og stakkede. Blokhusene havde ikke mere end eet Kammer; thi de vare ikke større udi Længden eller Bredden, end 6 eller 8 Alen. De underjords Hytter havde 3 adskillige Rum, før man kom til Stuen, med 3 Døre, dog ingen Lysning, uden hvad ind af Gadedøren kunde skinne; men naar nogen skulde ind udi Stuen, gik der først een hen og oplod Stuedøren, at man kunde gaae efter dets Lys. Inden udi var Stuen klædt med Blokke, og havde udi det ene Hiørne en liden Grue, dog ingen Røghul; men midt paa Taget var et Vindve, hvilket gav noksom Lyset. Her paa Vardøen er meget Skiversteen, med hvilken de havde lagt gulvet udi Hytterne, og strød et slags Sand derpå, hvilket holdt det tørt, samme Sand var stort og hvidt ligesom Baye. Kirken udi Byen var et lidet

Blokhus, kunde omtrent staae et hundrede Folk udi. Under Choret ligger begravet Christopher Ulfeld og Henning Falster, dog uden al Gravskrift eller Tavle. Udi Kirken stod allehaande Riim med Rydske Bogstaver, iblandt hvilket var dette, som jeg afskrev, fordi at Bogstaverne var mestendeel Grækisk:

------------

　

hvilket læses Pomelon Sktelton. O Dominus Propitiator meus; det er: Herren er mig naadig. Denne Kirke laae ret hos slottet, hvilket er ganske ringe af Bygning og anden Leilighed, at man næppe haver set uslere Fæstning. Husene vare 6, bygte af Blokke, smaa, som de andre udi Byen, og stod her eet og der et andet. Der var en liden mur omkring bygget af Skiversteen, den er lagt på den anden uden Kalk, og bekast med Jord, som giorde en Vold deromkring, hvorpaa stod 4 Jernstykker. Her gik et tamt rensdyr, hvilket vor Capitain stak med en Hellebarde, og blev ført os til Skibs. Lehnsmanden

Hans Olsen lod tilberede et Maaltid, men der var ganske ringe at tage til, hvorfor vi strax gil til skibs . Her var på den ort en ulidelig Stank af den Disk, de tørrer, hvilken hængte der i stor mængde; dog den meste Stank kom af endeel Hoveder og Been af Fisken, som var henlagt paa Sandet at tørres. Paa disse Been gik Faar og Gieder, og gnavede, hvilke Aaret igiennem ikke faaer andet til Føde. Landet laae fuldt med Iis og Snee, og havde ikke havt noget Sommerveir, førend Dagen for vor tilkomst. Jeg var med Sigvart Grubbe udi Præstens Huus, som var en Jordhytte, og havde stor Armod, beklagede, at han ikke drak andet, end hvis han brygde paa Mask, han fik fra Slottet. Der vi kom til Skibs, giordes strax Seil, og løb med Raphael ud fra Vardøen fra de andre Skibe hen mod Kalvis (Laves), hvor vi naaede om Natten ved i 2, siden om Morgenen, som var