31. marts 2014

Christian IVs rejse til Finmarken 1599 - Forside

Jonas Charisius
Som næsten nyudnævnt sekretær i Tyske Kancelli (der dengang varetog udenrigspolitikken) kom den 28-årige Jonas Charisius med på Christian d. 4s rejse til Nordnorge og grænsen til Rusland.

Billedet nedenfor viser ham 9 år senere, da han som den ene af 2 danskere deltog i fredsforhandlinger i Haag i 1608.


Uploadet fra Rijksmuseum.nl.
Andre eksemplarer hos Kgl. Bibliotek, Frederiksborgmuseet og mig selv 


På rejsen til Finmarken skrev han en dagbog. Dagbogen er dansksproget og findes i et antal eksemplarer på Det kongelige Bibliotek. Nogle er illustreret med tegninger, men afskrifterne er i øvrigt af vekslende alder. Jeg har ofte lovet mig selv at foretage en tekstsammenligning, men det er siden 1997 ikke blevet til noget, så nu skal arbejdet op fra skuffen. 

Dagbogen blev sammen med en introduktion på tysk optrykt i J. H. Schlegel: Samlung zur Dänische Geschichte, Münzkenntniss, Oekonomie und Sprache, bd. 1, 4 side 55-90. Det er en afskrift af denne tekst, som jeg nu har valgt at lægge ud på nettet.

På en sørejse ved man aldrig, hvad morgendagen vil bringe. En hel del af dagene er kedelige, og pludselig sker der så en masse. I en papirbog kan man hoppe forbi de langsomme pasager, men det er lidt snyd. Derfor ligger hver enkelt dags indførsler i dagbogen for sig. Nogle er spændende, mens de fleste ikke siger så meget.

I forhold til Schegels tekst er datoerne fremhævet med fed skrift. Det er typisk for manuskriptet, at overgangen mellem 2 datoer er en sætning i stil med: " Derefter sejlede vi til .., hvor vi ankom d. 2." I Schegels udgave er der nyt afsnit umiddelbart inden datoen. Det er stort set fastholdt i denne udgave, men i enkelte tilfælde, hvor det ellers ville blive menigsforstyrrende, er første del af sætningen medtaget på opslaget vedrørende den sidste dato. Afsnittene er dog bibeholdt.

Ved læsningen bør man ofte have sig det for øje, som ikke står der. Når skibene bliver ude af syne for hinanden, så skal man f.eks. erindre sig, at kikkerten endnu ikke var opfundet. Og den slags er der meget af.

Udover denne dagbog, har også den øverste sekretær i Tyske Cancelli, Sivert Grubbe, skrevet en skildring af rejsen. Den er på latin, men foreligger i dansk oversættelse, der er foretaget i slutningen af 1800-tallet af H. F. Rørdam, og den er dermed i et mere moderne og poleret dansk. Også Charisius  dagbog har imidlertid været undergivet en sproglig bearbejdning hos Schlegel.

Hvis man i øvrigt interesserer sig for dagbøger fra tiden, så er Eske Brocks med dens oplysninger om hans branderter (størrelsen angives bl.a. ved små kors, jo flere desto værre) også værd at læse. Af rejsebeskrivelser fra tiden er Jon Olafsons erindringer om sejlads til Indien værd at hæfte sig ved.

Christian IVs rejse til Finmarken 1599 - Vorbericht (på tysk)





Kong

Christian den Fierdes

Reise

omkring de Norske Kyster

indtil den Russiske Grænse

17. April - 13. Jul. 1599

beskreven ved

Jonas Charisius,

kongelig Secretair
--------------------------------------------------------------------
König

Christian des Vierten

Reise

um ganz Norwegen

bis an die Russische Gränze

beschrieben duch

seinen Secretair und Begleiter

Jonas Charisius
----------------------------------------------------------------

Vorbericht

Diese reise ist eine der ausserordentlichsten, die wohl jemals ein König unternommen. Christian der Vierte, der das Seewesen in seinem ganzen Umfange kannte, und in den beschwerlichsten Reisen eine Ergeszung fand, entzog sich, in den ersten jahren seiner Regierung und seiner Ehe, den Armen einer geliebten Gemahlin, um tief in die kalte Zone hinein eine Schiffahrt anzustellen, die auch Privatpersonen, wenn es ihr Beruf erfodert, nicht ohne furcht and Widerwillen zu thun pflegen. Er führte selbst das Commando, er war mit seinem Admiralschiffe Victor in den grösten Gefahren, und er selbst wird in allen Stellen dieser Reisebeschreibung gemeynt, wo vom Capitain schlechthin die Rede ist. Er hatte bey dieser beschwerlichen Reise eine dreyfache Aussicht. Die erste war, sein Königreich Norwegen auch in den entlegensten Provinzen zu besehen, und nicht allein die Lage, sondern auch den Zustand der Einwohner, ihre Nahrung und Handlung zu erforschen. Die zweyte war, nach eigner einsicht die wahre Gränze dieses Reichs gegen Schweden und Russlandfestzusetzen. Denn der Schwedische Regent Carl XI war schon seit dem Frieden mit Russland 1595 bedacht, seine Gränze auf dieser Seite weit auszudehnen, sich ein beträchtliches Stück von Norwegen zuzueinen, und Unterthanen und Hafen am Nordmeere zu erlangen. Christian IV hatte diese Absichten im Jahre 1597 entdeckt. Merkwürdige Umst¨snde davon sind im zweyten Buch meiner besondern Geschichte von diesem Könige S 251 und 52 angeführt. Carl XI Beharrlichkeit in diesem Stücke war auch die hauptursache des in den Jahren 1611 bis 13 erfolgten Kriegs. Mit russland war die Gränze ebenfalls streitig. Was hierüber im Jahre 1595 vorgegangen, ist in der angeführten Geschichte S 196 zu lesen. Herr Professor Schöning hat in seiner alten Geographie von Norwegen dergethan, dass das ganze Russische Lapland von uralten Zeiten her zu Norwegen gehört hat, und er giebt dasselbe durch die Charte zu erkennen, die er im Jahre 1771 dem ersten Theile seiner Norwegischen Geschichte beygefügt. Christian IV wollte wenigstens zum Theil die alte Gränxze wieder herstellen, und hat, vermuthlich während dieser Reise, af der Insel Hellignäs, in der Gegend von Kola, eine Gränzscheidung setzen lassen. Seine Reise ist auch ein gutes Stück jenseits Vardöhus gegangen, in Hafen, die itzt [?] zum Russischen Gebiete gerechnet werden.

Das dritte Augenmerk des Königs war, sich der Herrschaft auf dem Nordmeere zu versichern, und fremden Schiffen, die nicht mit seinem Passe vesehen waren, keine Fischerey und Handlung auf den Norwegischen Küsten und selbst nicht die Fahrt nach Archangel zu gestatten. König Friedrich II hatte sich schon in den Jahren 1577 und 1587 dieser neuen Schiffahrt lebhaft wiedersetzt, wiel die seine Einkünfte im Sunde verringerte, und seine entlegnen Küsten den Beeinträchtigungen der Fremden blos stellte. Er hatte sie blos der Russischen Compagnie in London gegen ein Jährlliche Abgabe von 100 Rosenobeln erlaubt. Es war eben, um mit nachdruck über diesen Tractat zu halten, dass der König acht wohlbemannte schiffe mit sich führte, und mit den Englischen und Holländischen schiffen, die in diesen Gewässern betroffen wurden, und keinen Dänischen Pass hatten, ode ein unrichtigen vorzeigtenten nach aller Strenge verfuhr. Die Wegnemung zwey Englischer schiffe, die bey der Insel Kildin in der fischerey und Handllung mit den russen begriffen waren, erweckte ein grosses Misvergnügen bey der Königin Elisabeth. Es ward deswegen im folgenden Jahre eim Congress zu Emden angefest, der sich wegen der allzuspäten Ankunft der Englischen Gesandten zerschlug. Und auf dem Congresse zu Bremen 1602 waed den Engländern diese Schiffart blos blos auf Lebzeiten der Königin Elisabeth gegen die bisherige Abgabe bewilligt. Geschichte K. Christian IV. II Buch S 291 und 324. Die Rechte des Königs zu vertheidigen, ist um diese Zeit eine Abhandlung under dem Titel geschrieben worden: Discursus historicus om de Englænders og Nederlænders Seilads udi Norden, welche Herr Professor Schöning aus einer Handschrift anführt, in seiner alten Geographie von Norwegen S 71.

Bey ausgabe der gegenwärtigen Reisebeschreibung habe ich drey hin und wieder von einander abweichende Copien zusammen gehalten, und die eine durch die andre verbessert; denn das Original ist Veilleicht nicht mehr vorhanden. In der einen von diesen Handschriften stehen einige Zeichnungen, die sonder Zweifel vom Verfasser selbst herrühren. In der zweyten ist blos ein lediger Platz dazu gelassen, da der Abschreiber mit dem Zeichenen nicht zurecht kommen können; und in der dritten vermisst man sie gänzlich. Sie sind aber von keiner Erheblichkeit, and man findet bessere Abbildungen in neuern Büchern. Es ist z. Ex. die Gestalt eines Rennthiers, die Kleidung eines Lapländers, und eines Russen aus dieser Gegend darin vorgestellt, wie auch die blos nach dem Augenschein entworfne lage verschiedner Norwegischen Hafen. Ich habe sie daher weggelassen. Nur in der ältesten von den beobachten drey Copien wird Jonas Charisius als Verfasser genannt, die andren beiden haben keine ausführliche Titel. Es ist keine Ursache vorhanden, an der Richtigkeit hiervon zu zweifeln, und dieses ist auch die durchgängige Meynung der Sammler und Kenner von Dänischen handschriften. Der Name eines Jonas Charisius dient der gegenwärtigen zu keiner geringen Empfehlung. Es war ein gelehrter und in Statssachen sehr geübter Mann, de den König oft begleitete, und auch oft von ihm an auswärtige Höfe vesicht ward. Er starb gegen Ende des Jahres 1619, und seine Familie, die annoch blühet, ist 1659 in den Adelstand erhoben worden.

Die Beschreibung einer Seereise enthält natürlicher Weise manches, das nur einen Seefahrer, und nicht einmal einen jeden, interessirt. Gleichwohl habe ich diese Bescheibung unverstümmelt mittheilen wollen. in der Meynung, dass solches den meisten Lesern gefalle. Der grösere theil derselben ist dargegen sehr unterhaltend, nicht allein wegen der wichtigen gegenstände, der königliche Reise, sondern auch wegen der eingestreuten Bemerkungen ¨ber die lage, Beschaffenheit und naturhistorie von Norwegen, insonderheit von Finmarken, und über den damaligen Zustand des Contors zu Bergen.

Ueber Finmarken ist 1767 vom Herrn Knud Leem, Professor der Lapländischen Sprache bey der Missions-Anstalt in Drontheim, ein kostbares Werk auf Dänisch und Lateinisch herausgegeben worden. Es bezieht sich mit den vielen beygefügten Kupfern meistens auf die Sprache, die Sitten und die Lebensart der Einwohner. Noch neuere Nachrichten, nebst einer einer zuverlässigen Charte, sind vom gelehrten Professor im Wien, dem Pater Hell, in dem angekündigten Werke über seine Astronomische Reise nach finmarken in den Jahren 1768 und 69 zu erwarten. Der durch andre gelehrte Schriften bekannte Sorenschreiber in Finmarken Hans Paus hat auch während seines Aufenthalts daselbst eine beträchtliche Samlung zur Beschreibung dieser Landes gemacht. Allein er ist über dieser Arbeit weggestorben, welcher ein geschichter Herausgeber zu wünschen ist.

Von der königlichen Reise selbst findet man in den Geschichtschreibern nur unvollständige, und zum Theil fehlerhafte Nachrichten. höier setzt sie in seiner Dänische Hisstorie S. 392 irrig ins Jahre 1602. Holberg gedenkt ihrer mit wenigen in seiner Geschichte und etwas ausführlicher des Aufenthalts in Bergen, in seiner besondern Beschreibung von Bergen S. 24. Nach ihm ist der König auf dieser Reise von seinen Bruder, Herzog Ulrichen, begleitet worden. Er irret aber indem er sagt, dass der König sich fast ein Monat in Bergen verweilt. Denn derselbe ist nur vom 25 Jun. bis 1 Jul. da verblieben.

Slange hat in seiner Geschichte Christian IV S. 150 verschiedne von andern unangezeigte Umstände. Doch irret er sich in dem Datum, indem er die Zurückkunft des Königs nach Kopenhagen, die schon den 13. Jul geschah, auf den 1 aug fesst. Nach ihm ist Byrge Trolle Admiral der Königlichen Flotte gewesen.

Ein Par kleine anmerkungen, die unter dieser Reisebeschreibung stehen, und den Gebrauch der rennthiere bey den Lapländer betreffen, sind von einem abschreiber hinzugefesst, der Finmarken aus eigner Erfahrung gekannt hat. Vermuthlich ist der obengedachte Herr H. Paus dieser Abschreiber gewesen.


Christian IVs rejse til Finmarken - 17. april 1599

Kong

Christian den Fierdes

Reise

til Norge og Vardøhus i Findmarken

Anno 1599



Aprilis

 

Dend 17 imellem 7 og 8 befalede Kongel. Majestæt, at hvem der var ansagt at være på Hans Naades Skib Victor, de da skulde dennem der indstille, hvilket efterat skeet var, udlagde vi fra Holmen i Kiøbenhavn, og efterat Veiret var os imod, blev Skibet sat ind til Vartov, hvor vi siden fik en Syd-Sydost, som vi løb den dag med til under Hven, og før Veiret sig lagde, og blev slet stille satte vi for Anker til imod anden Dagen, som var

Christian IVs rejse til Finmarken - 18. april 1599


Den 18. tilig, ved 6 Slet, blæste en liden Sydost, hvormed vi løb for Kronborg, og satte der; dog var det så stor Taage, at vi nær havde giort Skade paa nogle fremmede Skibe, hvilke vi med Nød undvigte. Thi alle Seilene vare opstillede, hvorfor vi strax udi Iil satte, før vi løb videre an på Skibene. Strax efter blev 9 Stykker løs skudt, og alle Musketerne, hvorpaa blev svaret af Slottet med lige mange Skud. Denæst drog Hans Kongelige Majestæt med en Esping til Slottet, og kom ud imod 12 Slet, da giorde vi strax seil; thi det var opklaret, skede samme Tid stor Skyden baade paa Skibet og Slottet, indtil vi det var forbiseilet, og blæste en Sydost med fuld Seil, hvilken sig imod Midnat forandrede til Østen, siden mod Morgenen til Nordost, og den tid Klokken var mod 8, var vi omkring Marstrand og Blaakulden.

Christian IVs rejse til Finmarken - 19. april 1599

Den 19 lod Hans Kongelige Majestæt holde Prædiken ved 9 slet, og blev den Text forhandlet ved Mag. Anders af den 107. Psalme. Da skede en mærkelig andægtig Prædiken, hvorudi i Synderlighed forklaredes, til hvad ende man Søehandel skulde bruge, Gud til Ære, og sin Næste ikke til Skade; ikke heller af overdaadig Forsæt og Dristighed den begynde; thi sligt var ulykkeligt. Sidst, hvordan man sig i Nød og Fare skulde forholde og påkalde hannem efter Davids Raad. Denne Dag var Vinden mest til Nordost, dog lidet, og løb vi Norge nær paa 1½ Ugsiøs lige ud for Marstrand, og der lidt omkring laa mange smaa Skuder for Anker, og fiskede paa 24 a 30 Favne, gik samme Dag Fisken vel til, Kongel. Majestæt fordrev tiden i disse to Dage med Musika, Herremændene med Dobbel.

 

Denne dag lod Hans Kongelige Majestæt kalde al Folket tilsammen og giorde selv Formaning til dem, at de skulde holde sig trolig og oprigtig udi al forefaldende Vaade og Trængsel. Eftermiddag ved 4 slet blev det stille, og så klart, at vi kunde paa een Tid baade see Norges Land og Skagens Kirke, var til hver Land 5 Ugsiøs. Imod natten fik vi en god Nordost, med hvilken vi kom en stor Vei, at vi om morgenen, som var

Christian IVs rejse til Finmarken - 20. april 1599

Den 20, kome tilig under Tremesøe, og siden en Tid efter endog med Samme Bør langede vi ind udi Flekkerøe, hvor vi fandt Flaaden, Kongelig Majestæts 7 Skibe. Her havde vi nær løbet paa Galionen af Raphael, thi vi var satte for nær, og de kunde ikke give længere Bord for Josaphat, som laae bag dem. Her blev meget skudt paa Skibene, og blev fersk Vand indtaget, som flød af Klipperne. Fra Helsingør til denne Havn er 44 Ugsiøs, og er temmelig stor, at der kan ligge nogle hundrede Skibe udi. Flaaden bestod af efterfølgende Skibe:

 

1. Josaphat

2. Gedeon

3. St. Michel

4. Raphael

5. Victor

6. Duen

7. Papegøjen

8. Raabukken

Her lod Hans Majestæt sette sig udi Land til nogle Fiskebaader, og bekom der Østerlinge.

Christian IVs rejse til Finmarken - 22. april 1599

Den 22, som var om Søndagen, og blev Kongelig Majestæt her giort til øverste General-Capitain over Skibene, og blev dem strax befalt, hannem ikke herefter paa Reisen at nævne andet, end General-Capitain. Her blev ogsaa Victor Admiralskib. Eftermiddag løb vi Sønden af denne Havn med Vest-Nordvest, og der vi vare udi Søen, skød veiret til Vesten, og blæste en Storm. Vor Kaas skulde været paa Vest-Nordvest, derfore maatte vi gaa af og til udi Søen, til om Natten. Imod 2 Slet skød Vinden til Sydvest, hvilken vi havde bedre Hielp af, saa vi om Morgenen vare lige mod Mandal, og efterdi at udi denne Nat Gedeon var kommen fra Flaaden, førte vi saa got som ingen Seil, til

Christian IVs rejse til Finmarken - 21. april 1599

Den 21 blev vi udi Havnen, for det var stille: siden kom en Sydvest, med hvilken vi kunde ikke udkomme. Desligeste laae vi stille

Christian IVs rejse til Finmarken - 22. april 1599

Den 22, som var om Søndagen, og blev Kongelig Majestæt her giort til øverste General-Capitain over Skibene, og blev dem strax befalt, hannem ikke herefter paa Reisen at nævne andet, end General-Capitain. Her blev ogsaa Victor Admiralskib. Eftermiddag løb vi Sønden af denne Havn med Vest-Nordvest, og der vi vare udi Søen, skød veiret til Vesten, og blæste en Storm. Vor Kaas skulde været paa Vest-Nordvest, derfore maatte vi gaa af og til udi Søen, til om Natten. Imod 2 Slet skød Vinden til Sydvest, hvilken vi havde bedre Hielp af, saa vi om Morgenen vare lige mod Mandal, og efterdi at udi denne Nat Gedeon var kommen fra Flaaden, førte vi saa got som ingen Seil, til

Christian IVs rejse til Finmarken - 23. april 1599

Den 23, paa det han [skibet Gideon] skulde os oplange, men fik hannem denne Dag ikke at see.

Christian IVs rejse til Finmarken - 24. april 1599

Den 24, kort for Dag, reyste et stort Søndenveir, hvormed vi giorde Seil, og kome Næsset forbi, som ligger 12 Ugsiøs fra Mandal, ved 9 Formiddag, og naaede siden strax Jederen, som er et lavt Land, og Hofmesteren haver udi Forlehning. Imellem denne og Næs ligger Edersfiord. Der Klokken kunde være ved 3 Eftermiddag, løb vi Havnen forbi, som man seiler op til Bergen. Her laa mange svare høie Klipper, udi Synderlighed een, som kaldes Bukken, og som strekker sig ind udi Fiorden, som løber op til Bergen. Imod aftenen fik vi Gedeon udi Sigte igen, som var vel en Ugsiøs for os. Denne Nat havde vi (Gud være lovet) skiøn Bør, men kunde ikke føre nogen af vores Seil, uden Blinden; thi Victor var saa vel beseilet, at dersom vi brugte nogen mere Seil, kunde ingen af de andre følge os, før de fik omlastet.

Christian IVs rejse til Finmarken - 25. april 1599

Den 25 holdt vi Søen med samme Vind, og var om Morgen ved Ugesiøs fra Bergen, imod et Land, kaldes Sundmør. Vor Kaas laae ved Nordvest for en Odde, som udskiød sig udi Søen 6 Mile.

Christian IVs rejse til Finmarken - 26. april 1599

Den 26 kunde vi ingen Land see, før vel op paa Dagen, da bleve vi vaer nogle ganske høie Klipper, hvilke nær havde bekommet os ilde; thi vi vare dennem for nær, og Styrmanden kiendte dem ikke. Siden lagde vi ud ad Søen paa 6 eller 7 Ugesiøs for en Vig, som sig opskyder imod Tronhiem, og satte vores Kaas Nordvest paa. Samme Dag seilede vi og Tronhiem forbi.

Christian IVs rejse til Finmarken - 27. april 1599

Den 27 opreyste en Nordvest med en heftig storm, og vedholdt med Brusen og Regn udi 3 Dage og Nætter, at mange var ikke ved synderlig god Forhaabning. Gud være lovet, som afvendte Ulykke.

Disse tre Dage og derefter, indtil den 3 May, havde vi denne Modbør af Nordost og ginge af og til vel høit udi Søen, saa vi ikke kunde see noget til Land udi otte Dage.

Christian IVs rejse til Finmarken - 3.maj 1599




Majus


Den 3 May imod aftenen blev Veiret noget rommere, og skiød sig flux til østen, dog varede ikke længere end to Timer, og blev strax Nordost; saa vi kunde intet andet, end legge om igien under Vinden, indtil

Christian IVs rejse til Finmarken - 6. maj 1599

Den 6, Eftermiddag, fik vi nogen Hielp af Norden, dog var vi saa vidt udi Søen, at vi ikke lettelig kunde vide, hvor vi laae, eller mod hvad Land vi løb; thi for Fare skyld torde vi ikke gaae den rette Kaas for Svelget, som kaldes Malstrøm, hvilket sig strekker paa en Ugsiøs omkring.

Christian IVs rejse til Finmarken - 7. maj 1599

Den 7 tilig om Morgenen blæste en got Sydost, med hvilken vi kunde opstrekke vores foresatte Reise, og beholdte samme Vind udi otte Dage; dog kunde vi ikke see Land førend

Christian IVs rejse til Finmarken - 9. maj 1599

Den 9, og mente vor Styrmand sig at være længere oppe over Tronhiem, end det sig siden befandt, løb herfor for meget imod Landet, at vi siden maatte legge to Ugesiøs ud igien, og kom den Dag saa vidt, at vi kunde see en mægtig høi Klippe.

Christian IVs rejse til Finmarken - 11. maj 1599

Den 11 naaede vi til Nordcapen, og havde megen Kuld, thi vi saae intet andet end høie Klipper med Snee belagt.

Christian IVs rejse til Finmarken - 12. maj 1599

Den 12 naaede vi Kinden.

Christian IVs rejse til Finmarken - 13. maj 1599

Den 13 løb vi langs Landet, og fik en Nordvest, med hvilken vi lagde omkring Nord-Odden, og satte vor Kaas udi Sønden.

Christian IVs rejse til Finmarken - 14. maj 1599

Den 14 om Morgenen ved 3 slet kom vi under Vardøen, og satte vi, hvor vi fandt to Engelænder af Hulle, som laae for Anker, den eene på 2 Mers, den anden paa eet, hvilke bleve strax fordrede til Borde, og da deres Besked fandtes urigtig, i Synderlighed den ene, som havde fisket foruden Lov, bleve de indført paa Victor, og sat fangne. Hvad klæder udi Skibene var, fik Baadsmændene til Priis. Dog det var ikke synderligt; det andet Skib var først indkommen, og havde samme Morgen ladet Anker falde, havde hverken fisket eller handlet endnu med nogen under Nordland. Udi det største Skib fandtes salt Fisk udi Banken af den store Torsk, henved 30 læster, og vel mere end 200 ferske, som laae paa Overløbet, og de samme Morgen havde fanget. Skibet var aftaklet, og Seilene henlagt, maatte vi derfor fortøve, til vores Baadsfolk havde giort Redskaben ferdig, og Skibet besat med Folk, hvilket ikke den Dag kunde skee. Imod Middag drog vor Capitain til Land paa Vardøen, hvor Vardøhus ligger; der saae vi intet andet, end nogle ilde dannede Hytter, somme slet under Jorden ganske armelig, somme af Blokker, dog smaa, lave og stakkede. Blokhusene havde ikke mere end eet Kammer; thi de vare ikke større udi Længden eller Bredden, end 6 eller 8 Alen. De underjords Hytter havde 3 adskillige Rum, før man kom til Stuen, med 3 Døre, dog ingen Lysning, uden hvad ind af Gadedøren kunde skinne; men naar nogen skulde ind udi Stuen, gik der først een hen og oplod Stuedøren, at man kunde gaae efter dets Lys. Inden udi var Stuen klædt med Blokke, og havde udi det ene Hiørne en liden Grue, dog ingen Røghul; men midt paa Taget var et Vindve, hvilket gav noksom Lyset. Her paa Vardøen er meget Skiversteen, med hvilken de havde lagt gulvet udi Hytterne, og strød et slags Sand derpå, hvilket holdt det tørt, samme Sand var stort og hvidt ligesom Baye. Kirken udi Byen var et lidet

Blokhus, kunde omtrent staae et hundrede Folk udi. Under Choret ligger begravet Christopher Ulfeld og Henning Falster, dog uden al Gravskrift eller Tavle. Udi Kirken stod allehaande Riim med Rydske Bogstaver, iblandt hvilket var dette, som jeg afskrev, fordi at Bogstaverne var mestendeel Grækisk:

------------
 

hvilket læses Pomelon Sktelton. O Dominus Propitiator meus; det er: Herren er mig naadig. Denne Kirke laae ret hos slottet, hvilket er ganske ringe af Bygning og anden Leilighed, at man næppe haver set uslere Fæstning. Husene vare 6, bygte af Blokke, smaa, som de andre udi Byen, og stod her eet og der et andet. Der var en liden mur omkring bygget af Skiversteen, den er lagt på den anden uden Kalk, og bekast med Jord, som giorde en Vold deromkring, hvorpaa stod 4 Jernstykker. Her gik et tamt rensdyr, hvilket vor Capitain stak med en Hellebarde, og blev ført os til Skibs. Lehnsmanden

Hans Olsen lod tilberede et Maaltid, men der var ganske ringe at tage til, hvorfor vi strax gil til skibs . Her var på den ort en ulidelig Stank af den Disk, de tørrer, hvilken hængte der i stor mængde; dog den meste Stank kom af endeel Hoveder og Been af Fisken, som var henlagt paa Sandet at tørres. Paa disse Been gik Faar og Gieder, og gnavede, hvilke Aaret igiennem ikke faaer andet til Føde. Landet laae fuldt med Iis og Snee, og havde ikke havt noget Sommerveir, førend Dagen for vor tilkomst. Jeg var med Sigvart Grubbe udi Præstens Huus, som var en Jordhytte, og havde stor Armod, beklagede, at han ikke drak andet, end hvis han brygde paa Mask, han fik fra Slottet. Der vi kom til Skibs, giordes strax Seil, og løb med Raphael ud fra Vardøen fra de andre Skibe hen mod Kalvis (Laves), hvor vi naaede om Natten ved i 2, siden om Morgenen, som var

Christian IVs rejse til Finmarken - 15. maj 1599

Den 15, kom vi til en havn. Her mødte os i Søen en Kiøbenhavns Baad, hvis Skib laae inden en Klippe, og beklagede, at en Engelsk giorde hannem stor Skade med Forkiøb med Russerne, hvorfore vi lagde ind der, som han laae og sendte om Borde, og lod Skibet tage, som var paa et Mers, 50 læster, havde Fisk inde, ved 200 Banke saltet, strax blev Folket tagen af Skibet, og sat udi Jern paa Victor, og Skibet bestilt med vort Folk, som skulde fortøve til Under-Admiralens Ankomst, som var samme nat forventendes. Derfra løb vi til Kaldin, en meget skiøn og belegen Havn som er imellem Fieldene og en stor Klippe, som ligger uden for. Der formente vor Captain at finde Skib, men de vare derfra løbet, og en halv Ugsiøs bedre op til en anden havn mellem Klipperne, dog ikke så stor som den forrige, kaldes Oltin, hvor vi bleve vaer to Engelske Skibe, som havde sig indlagt udi en liden Vig i samme Havn under Fieldene, og laae mange Klipper uden for dem, baade blinde og andre. Vinden var god og stærk, og Strømmen med os og syntes vel, at det ikke skulde være raadeligt, at løbe samme Skibe om Borde for en maadelig Klippe, som laae ikkun eet Steenkast fra dem; dog var der ingen Raad paa Færde, at vi jo skulde sette udi Strømmen paa 30 Favne, man løb lige ind imod den Engelske, og stødte paa en blind Klippe med Victor, at der gik omkuld hver anden Mand, der var derpaa, og opflød strax et temmeligt Stykke af Stavnen, og mange Splinter, saa at der blev stor Raaben og Skrigen, og ingen andet vidste eller troede, end at vi der strax skulde siunke til Grunde. Vi løb hid og did, som afsindige Folk og fortvivlede, hverken regnede eet aller andet, og de, som skulde befale noget, kunde for megen Raab ikke blive hørt. Straxs løb man til Pumpen. og befandt, at vi var lek, dog Gud allerrnægtigste, hvilken evindelig være æret, hialp saaledes, at vi kunde raade Vandet med idelig Pompen, og fik et Toug paa Raphael og siden et andet bag ud, og vandt os af; thi Ebben var med os, saa at, da vi vare afløben, kunde vi se Klippen blot, og dersom Skibet havde været svagt, var det umuligt andet, end at det havde skiltes ad. Før vi kom af Klippen, raabte vi til de to Engelske, at de skulde komme om Borde, og efterdi de vare noget langsom, blev der skudt tre Skud til dem, iblant dem naaede eet Gallionen paa det mindste Skib, der beredde sig straxs at komme om borde. De som derfra ankom, bleve her imodtaget; dog var ingen, som gav synderlig agt paa dem. De ginge til, før man vidste, og giorde de Fanger løs, der sad paa Kobrøggen, og menes de havde udi denne Tumult intet got i sinde; men der man blev det vaer, at de vare løsgiorte, bleve de straxs igien indsat. Før vi kom af Klippen, drog vor Capitain hen til den Engelske, og besteg Skibet, udi hvilken var Skipperen selv tredie, som havde tolv Mænd udi Land. Han satte sig til Værge med en Kortelatz, havde ogsaa ladt to Gøtlinger, som stod bag under Kahytten, og var nedvendt paa Overløbet, fulde med Skraadt, og fandtes der tændte Lunter hos, som han havde udi Agt at spilde Folk med; men blev hindret, at han ikke kunde komme til Støkkerne, saa at han med sit Selskab maatte give sig. Dog var det med Nød, at han kunde beholde Livet; thi han fik mange Hug. Skipperen med to Baadsmænd, og en Pøkerdreng, blev slagen udi Jern paa Victor. Udi hans Skib fandtes Salt og Penge for 1500 Daler, med megen Rysk Mynt. Dersom den Skipper havde havt sit Folk udi Skibet, vilde han ikke saa lettelig have sluppet det; thi han endeel af dem havde udsendt til de næste Fiskeleie, disse korn ikke mere tilbage, Det andet Skib var ubevæbnet, havde ikkun to Støkker udlagt, og kom Folket derfra straxs til os om Borde og blev indsat. Derefter om Natten ved 9 Slet blev vi afvunden, og kom for Anker, og blev Lasten omkast, at man kunde vide, hvor Lekken var; dog gik Natten derhen med, og var stor Storm med Hagel, Kuld og Snee, at ingen sig kunde behielpe paa Overløbet. Imod Morgenen fornam vi, at Stavnen var fragiven, og at der ingen Raad var til Lekken, uden at man vilde hugge Bagholtet, dog blev dertil brugt Middel med Poser af Vikker, Bly, Spek og blaat Leer, saa at Vandet blev paa en Maneer, og kunde regieres med Pompen. Denne Dag, som var

Christian IVs rejse til Finmarken - 16. maj 1599

Denne dag som var

Den 16, laae vi stille udi Havnen Ætin, da vores Capitain blev raadt, ikke at udløbe, før Vinden blev gerade; thi han vilde til Kaldin, og lade der Skibet overlegge og besee. Fra Morgenen til Aftenen havde vi Sydost med Storm, og saa tyk, at man ikke kunde see en Haand for sig, og Pompen var aldrig stille; ikke heller kunde formerkes, at Lekken sig sagtede. Himmelfartsdag, som var

Christian IVs rejse til Finmarken - 17. maj 1599

Dagbogen har for dagene 16. og 17. maj 2 sæt indførsler efter hinanden. Det kan være forvirrende at læse i den form. Derfor er de 2 indførsler om den 17 samlede her. Det kan i øvrigt ikke udelukkes, at den ene indførsel i virkeligheden handler om d. 18. maj, jvor der ikke er nogen indførsel. Irriterende nok, så er der på same sted uorden i dateringen i Sivert Grubbes dagbog.

Den 17, saa det bister ud paa alle sider med Fog og Snee; dog blev det klart mod Middagen, og kom os nogle Rysser og Vildlapper om Borde. Rysserne havde et stort Rugbrød og et lidet Børste Flesk, hvilket de vilde forære vor Capitain til en Præsent. Det blev antaget, og de tracteredes med Alicanten-Viin, indtil den ene slæbte den anden bort. Dette Folk var den Ryske Bojar undersiddendes, og var neddragen af Landet, for at fiske under Lapland. Rysserne vare vel klædte af adskillige Farver, og havde lange Klæder med Ærmer, som hængte en halv Alen neden for hænderne. De havde Underkiortler, som lange Præste- Samarier, foret med Lammeskind; thi de bytter Graaverk bort for Lammeskind med de Engelske Disse havde ingen Buxer paa. Lapperne saa og meget armelig ud, og kom tre udi en liden Fyrreskoute, med en Hund og en Bøsse, da de gave for, at de vilde drage ud i Fieldene, at skyde Rensdyr, og bad om Krud og Bly, hvilket de bekom, og fik ogsaa deres Deel af Mød og Viin, som Rysserne. Deres Klæder vare af Rensdyrhuder, det Løiene udvendig, og havde ingen Linklæder paa. Kiortelen var dannet, som en stakket Samarie, og bunden under Livet med en Snøre. Deres Buxer vare og løiene, giorde som gamle Pigbroger. Naar de krøb paa Hænder og Fødder, kunde ingen andet kiende, end det var en Renskalv, og kunde formedelst deres Dragts skyld gaae allehaande Vildt meget nær. Imod aftenen ved 8 Slet skiød Vinden sig til Nordost, da fik Skipperen besked at løfte Anker, og gaae til Seil. Hermed drev det ene Engelske Skib, som blev tagen, på Victor, og maatte hugge sin Messans-Mast; siden drev det anden gang paa os, at vor Bogsprid kom udi hans store Hovedtoug, og var nær, at deres store Mast havde gaaet over Borde. Det Mers, som stod paa vor Bogsprid, gik i smaa Stykker,og nogle af de Engelske Hovedtoug; dog bleve de skilt ad uden videre Skade, at de kom til Seils. Efter dem giorde Raphael Seil, saa og Victor; men strax vi havde seilet ud i Veiret, blev det saa bistert, tykt og mørkt, at mange ikke vidste, hvad de derom skulde tænke. Men vi fik kort derefter Betydelsen at vide; thi Vinden skiød sig til østen, før vi kom vel ud af Havnen, og vi med stor nød kunde komme fra Klippen, fordi Veiret var meget skarp. Dog gik vi ud ad Søen, men drev flux med Vandet under Biergene, saa at der var slet ingen Raad eller Rum at vige mere, da vi saae alle Døden skinbarligen for Øinene, og vare hos to blinde Klipper, een paa hver side, og vidste ikke dennem at vige. Der maatte man see og høre megen Jammer paa hver Mand, og var det sidste Raad, at man skulde opkalde de to Engelske Skippere, som sadde udi Jern, om de vidste Løbet. Der de fremkom, saae de hvad forhaanden var, og som de derudi vare meget erfarne og kyndige, fik de strax Mersseilet at flyve, og lagde om, det meste mueligt var, og løbe imellem disse blinde Klipper og Skiær, og maatte saa lade gaae ind udi en Havn her hart hos, heder Tiberi. Samme Havn var liden, og ikke rommere, end til 6 eller 8 Skibe, laae imellem Klipper med et snevert Indløb, udi hvilket laae mange blinde Skiær, som vi bedre fik at see imod Morgenen, da Vandet var falden. Den havde først været funden af den ene Engelske Skipper, vi havde fangen, og findes ikke udi noget Søekort, ikke heller Oltin; thi han derudi hade forsatt et Skib. Vi indkom i denne Havn lykkelig, Gud være lovet, imellem 1 og 2

 

Den 16; og enddog det var om anden Dagen noget til Villie, raadde denne Engelske ikke at løbe ud, uden Vinden var reen for, hvorfor vi blev der liggendes

Den 17, og droge til Lands, og fandt Gangen over Klippen til en Dal, hvor der var et lidet Fiskerleie af Rysser. Husene eller Hytterne vare 4 eller 5, men Folket var ved 50 Mand. De førte vor Capitain med sit Folk ind udi en varm Hytte, og havde midt udi en trind Ovn, som en Bagerovn, og rundt omkring Stillinger, som de laae paa. De bare frem Brød, Smør og noget hvid Ost, som Tælle, giort af Rensdyr-MeIk, og skienkte vor Capitain en hvid Revbælg . Siden bød de sig til, at de ville lade os see deres Ringen, og fremkom 2 Par nøgne til Beltesteden, hvilke længe tumlede hinanden med stor Behændighed og Styrke paa Sandet; og der een af dem gav tabt, rakte han Haanden i Veiret, og skiltes ad. Vi laae saa i Havnen alt stille, indtil

Christian IVs rejse til Finmarken - 19 maj 1599

Den 19, om Natten ved 12 Slet, da vi fik Sydvest, og løb dermed ud, og naaede ind udi Kaldin, hvor Josaphat og Gedeon laae med de tre Skibe, som var tagen. Der indkom vi imellem 3 og 4 om Morgenen

Christian IVs rejse til Finmarken - 20. maj 1599

Den 20, og var Solen klar, at man saae hende den ganske Nat saa lyst, som om høi Middag. Før vi drog fra Tiberi, kom tre Ryske-Baade om Borde med stor Torsk, og kiøbte vor Capitain 300, som bleve saltede, og kostede 9 Rdlr., som giorde 9 Tønder Fulde, uden Hoved og Been. Paa Landet laae endnu meget Iis og Snee, og var intet, som begyndte at grønnes. uden nogle vilde Palmer, og en Urt, som de kaldte Orpin, der bruges blandt Rysserne for Skiørbug. Udi denne Havn ved Søebredden fandtes megen Coral, desligeste et slags Muslinger, saa store som Østerlinge, med røde Skaller.

Den 20 imod 11 Slet om Natten fik vi Vind, og løb dermed til Kildin, en halv Ugsiøs, hvor vi strax lod allevegne omkring forsøge Grunden om der var noget Sted, hvor Skibet kunde oplegges og forbedres, men befandtes intet beqvemt Sted: thi hvor det blev forsøgt, var der allevegne megen Steengrund. Dog var Nøden udi Hænder,at vi endelig maatte have Skibet til Lands, derfore blev

Christian IVs rejse til Finmarken - 21. maj 1599

Den 21 al Skyttet udsat paa Gedeon, og der Ebbe gik ind, kortedes Skibet til Lands; men kunde ikke komme saa høit, at man kunde see, hvad Skade der var forhaanden, thi der var bradt Grund, at der Stavnen stod paa tørt, laae Skibet bag paa 14 Alen, og foraarsagede stort Arbeide saa tit Floden kom, baade Nat og Dag, til

Christian IVs rejse til Finmarken - 23. maj 1599

Den 23, kunde dog intet fordre, at man maatte see ret, hvor Kølen havde Brek; men lod sig ikkun ved 6 Quarter langt tilsyne ret paa Bugten, som var baade afstødt og splintret indtil Plankerne, der ogsaa havde sig fragiven, at Verket var udfløden. Dette blev drevet ud igien, det bedste mueligt var, dog forringedes intet af Vandet, som blev pompet, hvoraf lettelig var at slutte, at der maatte være større Skade forhaanden. Og det blev berammet, at Skibet skulde ud paa Strømmen igien, og overhales til Raphael; thi blev alt Godset udskibet paa Landet, baade lidet og stort, og Folkene indlagt paa de andre skibe, saa mange der kunde faae Rum, og de andre laae i nogle Jordhytter paa Landet. Thi samme Sted, der Skibet Landdroges, var et Fiskerleie af Rysser og Findlapper, som laae udi nogle smaa Jordhytter, som Hundehuse, og stode mange ledige, fordi Fiskerne vare endnu ikke alle komne ned af Landet. Een af disse Hytter kom jeg udi, som var vidt og romt, som et temmelig stort Hundehus. Der Godset var udskibet

Den 23, imod Natten, lagde med Raphael om Borde, og begyndte strax Victor at overhale. Der den var paa Siden, beløb den med Vand, at hun nær havde synket; thi Skytsportene vare ikke tættede, som de skulde, maatte derfor overende igien, udøses og tættes. Siden, der den blev overvunden, at man kunde see Kølen, gav sig en anden Skavanke tilkiende, thi Kølen ret under var henstødt, mer end 9 Alen slet til Plankerne, og var mellem den første Brekke og denne to Alen heel Kiøl; thi der vi havde første gang stødt, reyste Skibet sig paa Klippen, og sprang frem, og snoede sig siden efter Vinden, at han kom at ligge vindret. Udi Plankerne var intet brekket, men to store JernBolter vare søndergangen, og en hel Hob Søm. Dette blev flyet, drevet, beget og med Bly overslaget, at vi

Christian IVs rejse til Finmarken - 24. maj 1599

Den 24 indskibede Godset, dog lettedes Pompen ganske ringe. Denne Øe Kildin strekker sig fra Sønden til Vesten, og kan hav udi sin omkreds tre tydske mile, og er ikke af nogen beboet, uden af dem som kommer derhen paa visse Tider at fiske. Der er overalt høie Bierge og Klipper, dog at man dem vel bestige kan, og lader sig ansee at skulle være frugtbare af Græs og Urter; thi mange Steder, besynderlig i Dalene, var Jorden bedekket med visnet Græs, at det laae, ligesom man havde det med Vilie bestrøet med Høe, efterdi det ikke afhugges, da Findlapperne ei behøve det, saasom Rensdyrene opholdes ved Mos. Der laae mange Steder megen Snee, og var udi en Slette ved Fiskeleierne en fersk Søe, hvilken endnu laae bedekket med Iis. Paa den søndre Side haver dette Land et Birkekrat ved en halv Miil stort, og udi samme Krat findes mange Biørne og Ræver; oppe paa Klippen lod sig see hvide og sorte Ræver, hvilke aldrig af Nordfolket blive forfulgte, (som nogle bleve skudte af vort Folk); man ingen Fugle vare at finde, undtagen Ravne, smaa Falke, og et slags vilde Giæs, som de kalder Gerper, hvide med lodne fødder, uden nogle faa graae Fiere, de haver udi Vingerne, og de vare noget større end Agerhøns, og røde omkring Hovedet og Nebbet. Ved Strandsiden laae store Steenhobe af Kamp og Malm, og af natur saa trinde, som Kugler, baade smaa og store, at vor Capitain lod samle nogle baade fulde, han agtede at bruge til Steenstøkker, Der fandtes udi Flodemaalet allehaande Sølvsand, og skiøn Marmorsteen, som uden tvivl Søen havde brudt af Klippen. Der laae og mange sorte Proberstene, at man dermed havde kundet beladt nogle skibe. Medens vi her udi Havnen laae stille, kom fra Malmis to Giømmer med Rysser, som havde nogle Skind af Maar, hvide og sorte Ræver, Rensdyrhuder, ryske Handsker, og Hermelin. De havde ogsaa Rugbrød baget udi store Løver, som vare meget skiønne og trinde, paa vores danske Maneer. Finnerne (udi Legeret) havde Kone og Børn med sig, og hver deres Rensdyr og Slæde. Dyrene vare meget tamme, som Køer og holdt sig gemenlig paa Klipperne for Mos skyld. Der blev spurgt, hvorledes de torde vove uden Hyrde Rensdyrene oppe for Biørne og Ulve? svarede de, som sandt var, at Rensdyrene lettelig undløber, naar de fornam noget. Rensdyrene ere ikke større end smaa Hinder, men have ganske bredde Fødder, og knerker hvert trin, som de træder, ligesom de vare i sønder. Der findes de, som kan løbe 30 Mile om Dagen på Sneen (*1). De vilde Rensdyr ere meget større end de tamme, og er sortagtigere paa Couleuren, kan og meget bedre forsvare sig imod deres Fiender, Ulven og Biørnen, ellers er der ingen Forskiel paa dem. De tamme bruge de til Melk, Smør (*2)og Ost. Et Dyr kan hver gang malke en Pot Melk (*3) og det tre gange om Dagen. Naar de slagtes, tager Finnerne med Flid Spendesenerne, og bygger Fiskebaade med; thi de bruger ingen Søm dertil. Naar de stødes eller brydes, flikker de dennem, og setter Klamper derpaa,ligesom man kunde sye et Stykke Klæde paa et andet, og skieres samme Sener eller Snorer ind udi træet, at de neppe kommer tilsyne, i Besynderlighed uden til. Rensdyr-Slædene ere paa denne Maade. De ere lange og sielden mere end tre Siellandske Alen, to og en halv Quarter brede, dannede ligesom en liden Baad, dog alene spids for, og bred bag, tilhobesat af smaa stykker, hver bred som en Haand, og i Bunden spids paa en Haandbred. Dyret trekker med en Sele, som gaar imellem Benene under Bugen, og op til Halsen, som ogsaa regieres med en Tømmestreng. Paa denne Øe Kildin findes et slags Urter ved Havsiden, hvilken Finner og Rysser kalde Orpin, og er meget besynderlig at bruge for Skiørbug; Roden haver en Rosenlugt, og smager meget liflig udi Øl. Der voxer ogsaa i Mængde en anden, de kalder Bechla; og er den som nævnes paa Latin Pyrula, hvilken de læger Saar med. Der findes iligemaade et slags Saxifraga, som jeg ikke før haver seet af nogen beskrevet. Pastinak-Rødder voxer der i stor mængde, og smager fast sødere, end de man faar udi Haver. Det syntes af de Urter, som laae visne, at der maatte voxe allehaande besynderligt, hvilke endnu ikke vare grønne for Kuldens og Vinterens Skyld. Det ganske Land på Bjege og Dale havde meget Myrica og Hedenkrud, som er det første, der grønnes om Aaret.

Der Josaphat løb ind udi Havnen under Kildin, satte han dybet for nær, saa at Strømmen udførte ham, at han maatte gaae til Seils Dagen derefter, og søge Ankerhold en Miil neden for os; derfore laae vi og fortøvede, at han skulle komme til os


1) Her have de giort for meget deraf Thi 6 til 8 Mile er det høieste, man kan kiøre med en Reen; og skal det vel neppe bevises, at en Reen haver løbet la Mile

2) Vore nuværende Finner kieme ikke Smør af'Rensdyrmelk; men giør om Sommeren Oste deraf, og om Vinteren spise de den frossen.

3) Det gaar sielden over en Pæl.


Christian IVs rejse til Finmarken - 25. og 26. maj 1599

Den 25 og 26 over, til imod Natten ved 9 Slet, som var Pindse-Aften; og der han ikke da ankom, giorde vi os ferdig, og løb udi Søen, og skikkede Bud til Josaphat, at han skulde komme efter og finde os under Vardøen. Der vi udløb, var Vinden Vest-Sydvest, og skiød sig strax derefter til Nordvest, saa vi maatte gaae til og fra i Søen. Pindsedag begyndte samme Vind at opblæse med Snee, Regn og Kuld, at ingen kunde blotte sig, og var neppe nogen, uden de, som nødtes til at tage vare paa skibet, som ikke var gaaen til Sengs, og laa den ganske Dag og Nat derefter, for stor Kuld.

Christian IVs rejse til Finmarken - 28. maj 1599

Den 28, som var anden Pindsedag, imod Middag, rommede sig Vinden igien til Sydvest, og siden til Sønden, dog med ringe Blæst, og løb vi den Dag og Nat imod Vardøen, at vi der indkom, og satte der tredie Pindsedag Morgen ved 3 Slet. Her var Duen og Papegøien bleven liggendes, efter vor Capitains Befaling,hvilke imidlertid havde anholdt en Hollandsk Baad af Serdam paa to Mers, som ingen Pas havde, uden eet, der var to Aar gammel. Strax vi havde ladet Anker falde, kom Capitainen paa Duen, og gav sligt tilkiende; men da alting urigtig befandtes, blev Folket affordret, og forsat paa de andre Skibe, og besat igien med danske Baadsmænd. Det havde 18 Mænd med Styrmanden, hvilken blev ihielskudt af en Drabanter af Vanvare, og døde strax. Skibet var beladt med Salt og Viin, og havde ogsaa en stor Sum Penge; det havde været udi Malmis Fiord, og der opskibet en Hob andre Vahre. Eftermiddags drog vor Capitain til Lands, og hvilke af folket der begierede det, og blev strax bestilt Brænde og Vand for Flaaden, og andet af Fisk, der var at bekomme, saa at de dermed havde at bestille til den 31 Majus.

Vardøen er et lidet omflødt stenigt Land, og er fast ligere to Øer end een; thi paa begge sider indløber en Aae, hvilken fordeler det i to dele, at der er ikkun et lidet Steenkast tørt Land imellem. Udi alt kan denne Øe have i sin Omkreds en halv Miil Veis, langagtig, og strekker sig fra Norden til Sydost. Der kan ingen Sted pløies eller saaes for Ufrugtbarheds skyld; thi halvdelen er idel Klipper, dog ikke ret høie, og Halvdelen plat Land, som bær ringe Græs. Der boer ingen, uden de i Vardøhus Fiskeleie, hvilke haver ingen Qvæg, uden nogle faa Geder og Køer, som de opholder om Vinteren med Fiskebeen. Slottet og Byen ligger lavt, at man i Havnen slet intet kan see deraf, førend man kommer imod Sønden, hvor Stranden indskyder. Slottet er lige firekantet, og er hver Kant 80 Fødder, omkring ført med en Ringmur af store Stykker Skiversteen, som er ubehuggen indsat, og imellem fyldt med Grus og Jord, saa bred som 4 Alen, at man kan gaae der oven paa; men ikke i stand at udstaae nogen gevalt. Der staar udi tre Blokhuse, et Bryggers og et Bagerhus, som ere Jordhytter. Væsen og Plads er her ganske ringe, men haver dog et smukt Springveld, hvoraf vi fik Vand til Skibsbehov . Den snevre Plads mellem begge Landene bruges til at tørre Fisk paa, og er dertil giort mange Rekker, hvilke hængte alle fulde af Bergefisk, som ikke endnu vare tørre. Næst hos disse Rekker stode Ladeboder, som vare med aaben Regelverk omkring udi hvilke de kunde strax indlegge Fisken, som hun tørredes efterhaanden, og hvis Tran de giorde af Fiske-Leveren. Her stank og lugtede det meget ilde af denne Fisk og Tran, at vi snart bleve kiede af Stedet, og efterat vi der havde fortøvet tre Dage, og ladet bage Brød, og havde taget Brænde og Vand til Skibsbehov, giorde vi os ferdig til at begive os udi Søen, her blev Hans Kongelige Majestæt besøgt af nogle Finnefogder, iblant var een, som kunne med Ganne-Skyden. De blev hentede paa eet af de Engelske Skibe, Charitas, og fik der forfriskning.

Christian IVs rejse til Finmarken - 31. maj 1599

Den 31 om Morgenen, ved 5 Slet, giorde vi Seil for Vardøen med Sydvest, og havde et skiønt Veir den Dag, saa at imod 8 Eftermiddag vare vi lige mod Tamfiord, som ere 9 Ugesiøs fra Vardøhus.

Christian IVs rejse til Finmarken - 1. juni 1599

Junius


Den 1 følgede vi Landet, som var meget høit med Bierge og Klipper, fulde af Snee, det meste muligt var; og saae ganske vinterlig ud med Taage og tykt Veir, og det var Vinden skiødt til Østen om Natten tildforn, saa vi dermed den Dag satte vor Kaas imod Tromsøen, hvilket vi fik udi syne

Christian IVs rejse til Finmarken - 2. juni 1599

Den 2, imod Middag, og vare vi paa 71 grad, 9 minutter. Efter to Timer kom vi under Landet, som var høit og stenigt imod Havet, dog omflødt, og imod Landsiden slet. Denne Øe er 5 Mile lang og forlehnt R. Urne, med to næstliggende beflodte Lande, Sønden for.

Christian IVs rejse til Finmarken - 3. juni 1599

Den 3 med østen løb vi Sønden forbi, og efterdi det blev noget taaget og tykt, maatte vi legge ud ad søen, og fik herefter udi lang tid ingen Land at see; thi under Tromsøen og Senien er al tid tyk Luft og taaget, på hvad Tid man der ankommer. Vandet haver der en synderlig Farve, og synes at være ganske lysblaat. Her var saa koldt, at man neppe for Kuld kunde begaae sig.

Christian IVs rejse til Finmarken - 4. juni 1599

Den 4 blev denne Taage staaendes, saa at vi i disse to Dage ingen af Flaaden fik at see, uden Neptunus, som var den Hollandske Baad, der blev fangen under Vardøen; dog bleve Trom[p]eterne idelig blæst, at de andre kunde vide at følge, Vi giorde ogsaa mindre Seil, paa det at de andre kunde blive os noget nær.

Christian IVs rejse til Finmarken - 5. juni 1599

Den 5, om Eftermiddagen, klaredes det op, saa vi kunde see os omkring; da havde de aleeneste af 13 Skibe 6, de andre vare endeel tilbage, og endeel vidt udi Søen udlagt. Imod 12 om Natten kom de andre Skibe os udi Syne, undtagen Josaphat, St. Michel, Duen, og Raabukken, hvilke vi herefter i lang Tid ikke fik at see.

Christian IVs rejse til Finmarken - 6. juni 1599

Den 6 gik os Vinden imod om Morgenen ved 4 Slet, og blæste stærk af Sønden, og laverede vi hermed til anden dagen, og vare vi samme Tid Sønder just 4 Ugesiøs.

Christian IVs rejse til Finmarken - 7. juni 1599

Den 7 blev Vinden Sønden stadig med Kuld og Væde. Imod Aftenen ved 6 Slet saae vi gaae for Vinden, en og en halv Ugesiøs borte, et temmeligt Skib, hvilket vor Capitain vilde strax lade giøre Seil efter med Flaaden; gav derfor Løsen med eet af Stykkerne, og lagde strax alle Skibene for Vinden, og giorde største Flid at følge Victor, som førte aleene sit Mersseil og Fokkei men der vi havde forfulgt samme skib tre Timer, og ganske lidet det kunde paahale, blev vor Capitain til Sinds at føre alle Seil, som mueligt var, og aleene med Victor opseile Skibet, hvilket snart skeede. Der vi fik det nærmere at see, kunde vi vel tænke, at det var Engelsk, og lod vor store Flag flyve, i den tanke, at dersom hans sag var ret og god, han da strax skulde stryge, og komme om Bordei men det agtede han ganske ringe, og satte ikke paa at seile, men stak ogsaa sit Engelske-Flag ud, og omslog sit Skandseklæde, som var af rødt engelsk, og gik slet omkring Skibet fra Stavnen til roret, hvoraf vi kunde formerke, at han ikke havde i Sinde at lade sig tage uden Modstand. Da vi saae hans Forsæt, brugte vi al Kunst og Flid, som vare os mueligt, for at faae ham indhent; thi det giordes altsammen behov, fordi han var meget vel beseilet for een Vind; da gik Victor hannem altid en streg tilforn, saa vi paa det sidste imod Eftermiddag hannem saa nær kom, at han kunde aflanges med en halv Cartau. Blev derfor to Stenstøkker henrettet til hannem, og det første stillet midt paa hans Skonsar-Seil, og efterdi Søen gik noget hul, trefte første Skud for sidt ved 20 eller 30 favne. Dersom Kuglen havde reyst sig, kunde han deraf vel kundet fange Skade. Det andet Skud blev rettet paa hans store Merskurv, hvilket ogsaa slog Feil, thi han var kommen med en liden Graade udi god Fart, og vort Skib var tørnet ved det første Skud. Vi havde forment, at han skulde have skudt igien; men han var klogere, enddog han alle sine Støkker havde udlagt. Efterat disse Skud vare skudt, lod han strax sette sit Bramseil over den store Mast, og et desligeste for paa hans Bogsprid over Blinden, lod give Vand udi Seilene, og spile dem ud med Bomme, saa at intet blev forglemt, som bruges kunde at undseile. Paa Victor og de andre udi Flaaden giordes det samme, og var idelig fire Baadsmænd paa den store Raa, som droge Vand med Spander og begydede Seilene. Da Klokken var henimod 12 om Natten, fik vi en temmelig Graade, saa at udi en stakket Tid naaede vi jevnsides imod hannem, og kunde ham vel beskyde. Der han nu saae, at Fordelen var hannem reent betagen, saa at han enten maatte værge eller overgive sig, blev han til Sinde, da han saae, at vi vare ham for for stærke, at stryge og legge op imod os; dog vilde vor Capitain ikke lide derpaa, men mente, han maatte have Skielmerier l Sinde, lod derfor alle Støkker giøre Ferdig, som mestendels vare ladte med Lenke- Lod og Stangkugler, og blev Forordning giort med Knegte, og folket befalet, at den meste Deel skulde gaae ned i Lasten, uden de, som skulde regiere Seilene og Skytset. Der samme Engelske nu var nær, lod han sine Trom[p]eter blæse, og begyndte at sette sin Baad ud, og kom os om Borde med nogle ringe Baadsmænd, hvilke fik den besked, at skulle hente deres Skipper. Da han nu kom, lod han sig med ingen Rædsel fornemme, men paastod at han havde anseet os for at være Dynkerker, lod see sit Pas, givende tilkiende, at det var et af de tolv Companieskibe, som seilede til Rysland til St. Nicolaum, og vare for to Dage siden ved en Taage kommen fra Flaaden, løb paa sit rette Streg imod Vardøen. Med dette svar lod vor Capitain sig nøie, og gav ham løs, dog lod besee Skibet tilforn, hvilket befandtes vel udrustet, som havde 28 Støkker og 86 Mand, et skiønt nyt skib, og god Redskab. Denne Seilads satte os 12 Ugesiøs tilbage, og paakom os om anden Dagen, som var

Christian IVs rejse til Finmarken 8. juni 1599

Den 8, en Sydvest Storm, og Sønden Strøm med vaadt Veirlig, saa vi ingen Steder kunde anlegge, som vi gierne vilde, men dreves tvert ud i Søen den efterfølgende Nat, og

Christian IVs rejse til Finmarken - 9. juni 1599

Den 9 iligemaade, og kunde kun føre ganske faa Seil.

Christian IVs rejse til Finmarken - 10. juni 1599

Den 10, som var om Søndagen, reyste sig denne Sydvest-Storm meget stærk, saa at man med Nød kunde gaae i skibet, derfor førte vi ganske faa Seil, og der var et meget ubehielpsom Veir med Kuld og Væde, der nødde mange til at søge Sengen, som ikke kunde taale søen. Eftermiddagen imod 4 lagde Stormen sig noget, saa det blev temmelig Magsveir om Natten, dog gik Vandet saa ganske huul, at det var forfærdeligt at see.

Christian IVs rejse til Finmarken - 11. juni 1599

Den 11 blev det stille med skiønt klart Veir, dog koldt med Sydvest. Denne Dag saavel som andre før denne Storm reystes, saae vi en utallig Mængde Hvalfiske, som sagdes paa denne Tid at gaae udi Leg; somme laae og drev oven paa Vandet, som de havde været døde, at vi nogle gange nær var løbet derpaa. Imod Middag drev en hos Skibet, og opskiød nogle Tønder fuld af Tøi, som levret Blod, og mente Skibsfolket, at den havde været rørt af Kiølen paa Skibet. Efterdi denne Vind stod os saa haardt imod, og havde varet henved fiorten Dage, gik os mangel paa Hænde for Brænde, saa at der var ingen Forraad mere uden paa nogle faa Dage. Der blev derfor strax givet Befaling,at ikke skulde Koges, uden engang om Dagen, og blev os Aftensmaaltidet afkortet.

Christian IVs rejse til Finmarken - 12. juni 1599

Den 12, da der blev klart mod Sønden, vare vi på 68 Grader, og blev det taaget imod Nattetiden, saavel som

Christian IVs rejse til Finmarken - 13. juni 1599

Den 13 den ganske Dag over var meget Koldt, og reyste Stormen sig igien indtil imod Aftenen, da den sagtedes, og fik vi Norden i tre timer, som slog strax om igien.

Christian IVs rejse til Finmarken - 14. juni 1599

Den 14 var Vinden Sydvest, og begyndte over Middagen at strenge sig. Samme For- og Eftermiddag, og især om Morgenen lod sig mange Hvalfiske tilsyne, som ginge Skibene meget nær. Man kunde ogsaa fornemme store Flokke Sild, Hvalen søgte efter; men ingen Land var at see. Imod Aftenen stormede Vinden saa stærk, at vi kunde føre Mersseil, saavel som Natten igiennem til

Christiane IVs rejse til Finmarken - 15. juni 1599

Den 15, da var Veiret Syd-Sydvest saa streng og haardt, at vi ikke kunde føre noget Seil uden det store Stormseil, som blev ganske lavt sat, og var jeg, saavel som andre uerfarne til Søes, af den Tanke, at det skulde slet være giort, dog hialp Gud fra den forestaaende Ulykke; thi Natten var lyst ligesom Dagen, saa vi kunde see paa alle sider.

Christian IVs rejse til Finmarken - 16. juni 1599

Den 16 lagde sig denne Storm, og blev det klart og skiønt, dog blev Vinden Sydvest. Denne nat kunde vi formerke, at det blev mindre lyst, end det pleiede; dog stod Solen over Jorden.

Christian IVs rejse til Finmarken - 17. juni 1599

Den 17, efter Prædiken, udsatte vi en Rysk sort Kat med en Ballie, provianteret med Brød og Fisk udi nogle Dage, og var det merkværdigt at see, at fra den Tid der var bleven omtalt, at Katten skulde udkastes, blev han saa stille og krøb tilhobe, ligesom han forstod, hvad man talede. Denne Dag vare vi på 65 Grader, og gik os Vinden til Vilie udi Nattetiden, saa vi fik en god Nordost, at vi kunde sette vor Kaas mod Landet, thi vi vare vel 60 Ugesiøs derfra.

Christian IVs rejse til Finmarken - 18 juni 1599

Den 18 beholdt vi samme Vind, og da de andre ikke kunde følge, lod vor Capitain giøre seil, og løb dem alle af Sigte, uden den Hollandske Baad.

Christian IVs rejse til Finmarken - 20. juni 1599

Den 20, om 11 Slet, vare vi lige ved Kinden, som er en Udodde, og strekker sig langt udi Søen 13 Ugesiøs fra

Bergen. Eftermiddagen kom vi under Landet, og løb ind i Skiæren imod Bergen, som er fra det sted Skiæren begynder, lige til Byen 5 Ugesiøs. Om Natten blev det stille, saa at vi neppe kunde imodstaae Strømmen, for ikke at blive dreven paa Klipperne, da vi havde Espinger ude at roe for os. Her saae vi St. Michel, som var en Fierding Miil forud, og havde fulgt med Josaphat, som var kommen fra os i den store Taage, og iblant Klipperne langt fra os var Skibet ikke vel kiendeligt. Der det ikke strøg paa Seilene lod vor Capitain fyre en halv Cartov, og traf Kuglen bagved Styrbord, dog naaede den ikke Skibet, og strøge de strax, saa vi inden to Timer oplangede dem. Da Strømmen nu blev os for stærk, lode vi tre halve Cartover løsne, hvilket hørtes til Byen, saa at de kunde vel merke, vi var dem noget nær, og vilde have Hielp, at komme ind med, hvorfore de og giorde sig ferdig, og korn tilos med 8 eller 10 Garpe-Baader, med 16 Mand paa hver Baad, hvilke roede os op lige til Slottet, hvor vi kastede Anker, efterat vi havde afskudt trende Skud, som besvaredes fra Slottet med tre Støkker, desligeste og paa de Tydskes Brygge med trende.

Christian IVs rejse til Finmarken - 21. juni 1599

Da vi ankom for Bergen
 
Den 21, var det om Morgenen ved 3 Slet, hvorfor vor Capitain ikke vilde lade slaae af Vagt, men lagde sig til Hvile, til Klokken var ved 9 Slet, da imidlertid de andre skibe af Floden ankom, og skiød hver tre Skud, og satte paa Vogen hos Victor. Der Klokken var 9, drog vor skipper til Land, og fik Hofbetienterne Frihed til at blive i Byen, hvem der vilde, indtil Løsen var given igien at gaae til skibs. Denne dag, saavel som den efterfølgende, blev vores Herre paa Slottet.

Christian IVs rejse til Finmarken - 23. juni 1599

Den 23 kom Raadet og Borgermesterne, og begierede Audienz, hvormed den ældste Borgernester udi al underdanighed præsenterede Hans Kongelige Majestæt en Sølvkande paa 21 Potter, hvid, uden Guld, iligemaade og et forgyldt Credenzkar paa tre Pæle med 4 Portugaløser udi, hvilket Hans Majestæt lod antage og betakke.

 

Strax derefter kom ogsaa Oldermanden af Bryggen med nogle af de fornemmeste Kiøbmænd og Secretairen, hvilke holdte en tale til Hans Kongelige Majestæt paa Tydsk, og præsenterede en ud- og indvendig forgyldt Sølvkande paa to Potter, med 200 Daler udi, iligemaade et forgyldt Credenzkar, fuldt af allehaande slags Guld, som beløb sig til 300 Daler; item herhos

Rostokker Øl - 2 Læster

Lybskt dito - l Læst

engelsk dito - 2 Fader

Luttendrank - -l½ Ahmer

Rhinsk Viin - 6 dito

Hvorfor disse bleve og betakkede paa Hans Kongelige Majestæts vegne.

Christian IVsrejse til Finmarken - 24. juni 1599

Den 24 havde Hans Kongelige Majestæt Raadet og Borgemesterne af Bergen til Giest paa Skibet, saa og de fornemmeste af den tydske Brygge, og finge de Tractation, at mange neppe vare i stand at gaae aleene hiem.

Christian IVs rejse til Finmarken - 25. juni 1599

Den 25 lod Garperne tilbyde Hans Majestæt, om han behagede at see det Skuespil, som de med deres Tienere holdte, og fik den besked, at Hans Majetæt vilde tage sig tid dertil Eftermiddag, hvorfor de lode i en Have

berede en Løvsal, omdragen med Rødt Engelsk, derudi var et firkantet Rom, behængt med Tæpper, hvorudi de unge Tienere skulde Hudstryges. Førend det angik, indkom nogle forklædte udi adskilligt, som agerede en liden Komødie. Da den havde Ende, kom een, som gav sig ud selv

tredie for Skorstensfeier, og betingede Arbeide. Strax efter bleve de indførte, som skulde have Hug, og maatte de krybe ind udi et Logemente, som var til dem beredt; de bleve hudflettede een efter den anden, som vare 44. Imidlertid blev holden Musik, og skienkede Garperne Kongelig Majestæts Hofgesinde Viin og Luttendrank, med Hamborger- Rostokker og Engelsk Øl, og lade foredrage allehaande Confect og Marcepan. Da dette spil havde ende, drog Hans Kongelige Majestæt paa Raphael, og holdt der Aftensmaaltid med andre Giester, og blev ud paa Natten anrettet et Fyrverk paa Skibet, udi hvilket Henning Giøe blev forbrændt, saa han i tre Dage laa blind, og var meget ilde tildredt i Ansigtet, men blev dog vel Helbredet, hvorpaa han strax fik Podagra, og maatte holde Sengen, indtil han kom til Kiøbenhavn.

Christian IVs rejse til Finmarken - 26. juni 1599

Den 26 havde Borgemester og Raad af Bergen Hans Kongelige Majestæt til Giest, og imodtoge hannem med alt Borgerskabet udi Rystning. De havde ogsaa ladet føre for raadhuset 9 store Halvcartover, hvilke blev denne Dag ofte affyrede, og brugte de bestandig dertil smaakornet Kramkrudt . Der bleve og to af deres Bøsseskyttere ihielskudt af en Ladestok.

Christian IVs rejse til Finmarken - 27. juni 1599

Den 27 var hans Kongelige Majestæt til Giest paa Bryggen udi Garpernes Companiehus, hvor de intet lode fattes, som henhørte til at beverte Hans Majestæt paa det allerbedste, og havde de iligemaade uden for Huset 12 Støkker stor Skyts, hvilke tit og ofte bleve afskudte, imedens Banquettet varede, og blev der ogsaa holdet Dands.

Christian IVs rejse til Finmarken - 28. juni 1599

Den 28 var Kongen Jacob Trolles Giest.

Christian IVs rejse til Finmarken - 29. juni 1599

Den 29 havde Lars Kruse paa sit Kammer Kongen til Giest, og lod der holde en Dands med Borgerne og deres Døttre.

Christian IVs rejse til Finmarken - 30. juni 1599

Den 30 ankom Raadet først til Bergen, som skulde have været der St. Hansdag, og de for Modbør vare blevne opholdne, havde taget en Norsk Jagt paa Veien, og ladet sig fremroe, og kom Skibet, som kaldtes Falken, til Bergen efter fire Dage.

Christian IVs rejse til Finmarken 1. juli 1599

Julius.


Den 1, om Morgnen ved 6 slet, lod Hans Kongelige Majestæt skyde af Victor, og blev strax Fennikerne opsat, hvilket var Tegn, at man skulde begive sig til Skibs. Hns Majestæt drog selv strax ud, og giordes ferdig paa alle Skibene, at de efter Prædiken kunde gaae til Seils; og blev der holden Prædiken paa Skibet, hvor raadet blev henført, og vare til Giest om Middagen. Strax efter Maaltidet giorde vi os ferdig , og kom til os om Borde mange Garpebaader med 16 Aarer, som skulde roe os ud. Da vi vare en halv Fierdingsvei fra Byen, gik Strømmen saa stærkt imod, at vi maatte tage tilbage igien, og sette ved Slottet til om Natten Klokken 10, hvor Baadene kom igien, og udroede Skibet til en anden Havn, kaldes Scharholm, en liden halv Ugsiøs fra Bergen. Udi denne Havn opholdt og en stor Storm os til

Christian IVs rejse til Finmarken - 7. juli 1599

Den 7 om Natten, da vi fik en NordvestVind, og giorde dermed Seil ved 2 Slet om Morgenen, og løb inden Skiærs samme Dag, som var

Christian IVs rejse till Finmarken - 8. juli 1599

Den 8, til Vibrantsøe, en Klippe saa kaldet, den belagde vi, indtil Natten var forbi.

Christian IVs rejse til Finmarken - 10. juli 1599

Den 10 løb vi ud af Carmsund, og naaede samme Dag Jederen, et Land, som ligger meget lavt, der er frugtbart og kornrigt.

Christian IVs rejse til Finmarken - 11. juli 1599

Den 11 om Morgenen oplangede vi Nesset, og Eftermiddagen ved 2 Slet vare vi lige imod Flekkerøen, hvor vi mente at finde tre Skibe af Flaaden, nemlig Duen, Papegøien og Raabukken, som havde Befaling did at indsøge; men dennem havde brøsted og manglet Victualier, saa de maatte begive sig udi Søen, og løbe for Kronborg.

 

Denne Dag løb vi Norges Land af Sigte imod Skaven. Om Aftenen saavel som Natten gik Vinden imod, og var Sydvest, gik dog til Vilie igien til Nordvest.

Christian IVs rejse til Finmarken - 12. juli 1599

Den 12, om Morgenen ved 2 Slet, vare vi to Ugesiøs lige for Skaven. Da Klokken var 9, laae vi lige imod Lessøe, og om Eftermiddagen saae vi Anholt. Denne Nat blæste Vinden saa stærk, at vi løb vores Kaas ind imod Kronborg, og ankom der om Morgenen ved 6 Slet. Imod 8 slet tog Hans Kongelige Majestæt til Lands; og blev meget skudt af Skibene og Slottet.

Christian IVs rejse til Finmarken - 13. juli 1599

Den 13 fik vi Befaling at løbe op for Kiøbenhavn, og reed Kongen selv til Lands, og løftede vi Anker, da Klokken var ved 9 Slet. og ankom for Holmen halv Eet, hvor vi kastede Anker, og toge i land, og hermed endtes denne lange møisommelige Reise, Gud være lovet evindelig.